Mottaker: | JULIUS ELIAS |
Datering: | 17. desember 1890 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære dr: Elias,
Samtidigt med Deres brev modtog jeg igår også et brev fra herr Fischer, ledsaget af en følgeskrivelse fra dr: Brahm.
Jeg havde oprindelig tænkt at skrive udførligt til Dem idag, men ved atter at læse brevene igennem betages jeg af en så ubehagelig følelse at jeg foretrækker at fatte mig i korthed og ikke komme ind på enkelthederne i denne lidet tiltalende sag.
Af mit telegram fra iaftes vil De have erfaret at jeg aldrig under nogensomhelst omstændigheder eller på nogensomhelst betingelse
tillader at mit nye skuespil offentliggøres aktvis i et ugeskrift.
Faksimile |
Stykket skal udkomme som en helhed, som en bog. Og det må udgives nu straks. Uden nogen yderligere forsinkelse. Det er herr Fischers pligt og skyldighed at sørge for at så skér.
Dersom herr Fischer virkelig tror at mit arbejde besidder en så heldbringende kraft for ugeskriftet, så behøver han jo blot at trykke bogen i et så meget større oplag og gennem bekendtgørelser i bladene udlove et exemplar som julegave til enhver ny abonnement.
Jeg for mit vedkommende har allerede ofret mere end nok til fordel for herr Fischers pekuniære interesser. Jeg har nemlig
tilsikret frøken Klingenfeld halvparten af de eventuelle teaterhonorarer, således at han kommer i besiddelse af
oversættelsen uden nogen nævneværdig udgift. Denne for herr Fischer særdeles bekvemme betalingsmåde gav han selv frøken Klingenfeld anvisning på og jeg har taget den til følge. Men dermed er også min lomme lukket for dennegang.
Faksimile |
Idag udkommer originaludgaven af «Hedda Gabler» i de nordiske lande. Måské kom den ud allerede igår. Den er altså fra nu af tilgængelig for enhver konkurrerende tysk oversætter.
På mit bord ligger en mængde skriftlige henvendelser fra tyske teaterdirektører, deriblandt også fra berlinske, med anmodning om at få stykket tilsendt for eventuelt at opføre det.
Mit bestemte forlangende er derfor at herr Fischer uopholdelig, uden nogen yderligere
forsømmelse, tilstiller frøken Klingenfeld de resterende korrekturark og derhos ligeså uopholdelig drager omsorg for at bogen kommer i handelen.
Faksimile |
Jeg behøver hersteds nødvendigvis fem hæftede, ikke indbundne, exemplarer, hvilke bedes mig hidsendt snarest muligt.
Felix Blochs agentur venter også på at stykket skal blive tilgængeligt.
Jeg beder Dem om godhedsfuldt at meddele herr Fischer og ligeledes vor fælles ven dr: Brahm ordlyden af denne skrivelse og tegner mig med vore bedste hilsener til Deres ærede frue og til Dem selv.
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.